Velkommen
Værterne Aase og Jørgen byder velkommen til
Brørup Kjærsgaard BnB
Kontakt Aase for at høre om mulighederne for at overnatte samt bookning.
AASE OG JØRGEN Vi er et par på omkring de 60 år. Vi er optaget af menneskelige værdier og af at få alt det bedste ud af hverdagen.
Vi har tidligere haft et meget aktivt fælles liv med landbrug og mange dyr på gården.
I dag er Jørgen hjemme på pension med en slidt krop, men stadig passioneret ikke mindst om mad.
Aase arbejder deltid ude i samspil med hendes store passion for at lave det mest personlige skønne BmB sted.
Nostalgi
Her er et tilbagekig til dengang Aase og Jørgen havde deres livlige landbrug på Brørup Kjærsgaard.
GÅRDENS HISTORIE
Mellem Skanderborg og Horsens breder et højdedrag sig, med udsigt til det spændende morænelandskab med Skanderborg Sø i bunden. På toppen står det enestående træ, derfra kan man kikke ned til Brørup Kjærsgaard, der ligger i en fordybning på sydsiden af Højdedraget.
Brørup Kjærsgaard har været en gård med 25 Ha jord med plads til 12 køer og 20-30 svin. Her har været karle og piger ansat i tidligere tider.
For ca. 20 år siden blev gården nedlagt og det meste af jorden solgt fra.
Vi købt gården i 2009 mhp. igen at drive den som en landbrugsejendom og siden købte vi mere jord til. Så vi i dag driver 21Ha + 23 Ha græsarealer.
Vi har bygget den gamle kostald om til en åben stald med lys og masser af frisk luft.
Vi har plads til ca. 100 dyr på stald. Vi har plads til vores eget korn, hø og halm. Vi har selv maskiner til at dyrke jorden og laver selv alt fodret til vore dyr. Vores korn og foder er 100% GMO frit.
På mange måder som dansk landbrug så ud i 50´erne og 60erne.
Dyrene på gården
Vi har kødkvæg af racen Simmentaler, det er meget rolige, robuste dyr med en god muskelstruktur.
Racen stammer fra dalen Zimmer i Schweiz, og bliver brugt både til kød og mælkeproduktion rundt om i verden.
Vore Simmentalerkvæg går på græs året rundt, og køerne får deres kalve og ammer dem til de bliver tager fra og koen får en ny kalv. Den store tyr går sammen med flokken, og de pynter på de grønne marker omkring gården. De kan gå ind i den åbne stald og har adgang til frisk vand og evt ekstra foder. De voksne dyr bruges til pølser og fars.
Kalvene får både råmælk og alle de vigtige næringsstoffer fra koen, og æder græs og hø, som deres maver er beregnet til. Den naturlige opvækst for en kalv. Sunde dyr og flot kødstruktur.
Slagtes når de er ca. 12 mdr. Fantastisk flot kalvekød.
Naturkvæg:
Vi har stude af Jersey, som vi køber ind fra en mælkeproducent, typisk ville disse dyr blive aflivet eller sendt til Holland, men vi opfodrer dem med den bedste sødmælkserstatning i ca. 9 uger i en mindre kalvestald i strøede bokse. Alt efter årstiden sendes de på græs ,når de er 6 mdr. på lejede arealer ved Gudenåen og Norsminde Fjord, hvor de sommeren igennem ”arbejder som naturplejere”. De holder engene lysåbne og sikrer et varieret planteliv.
Når kvæg lever som vore dyr, er de ikke en klimabelastning, for de lever af planter, som ikke kan bruges til menneskeføde – og på arealer der ikke kan dyrkes med korn.
Hele sommeren igennem tilses vore dyr naturligvis hver dag – både for at se, at de har det godt –og for at de føler sig trygge ved os.
Engene får aldrig kunstgødning, ligesom de heller aldrig strøjtes. Kvæget sikrer at engene fortsat har en rig variation af græs og urter.
I vintermånederne går studene frit i dybstrøelsesbokse i vores åbne stald. De fodres med hjemmedyrket halm ,hø og korn.
Studene slagtes når de er ca. 2 år. Det sikrer, at vi kan give dem en langsom og derved mere naturlig tilvækst end det kvæg, der vokser op i intensive systemer.
Vi kan ikke bevise det, men vi – og mange kunder synes, at kødet bliver mere velsmagende af de mange forskellige naturlige planter, der indgår i deres menu.
Vi har også Skotsk Højlandskvæg som naturplejer:
De går ude hele året på enge med adgang til rindende vand og læ. Også disse dyr plejer naturen, og sikrer en biologisk mangfoldighed på følsomme arealer. De får kalve og går sammen i en lille flok med både tyren og de store kalve.
Kødet er mørkere og med smag af vildt.
Fedekalve på stald:
Vi opkøber små kalve fra en mælkeproducent, når de er 3-4 uger gamle. De går i fællesbokse med rimelig halm, i en åben stald med masser af lys og luft.
De fodres med mælke erstatning i ca. 9 uger til deres maver er fuldt udviklet til stråfoder. De har adgang til frisk vand, hø og foder.
De fodres med hø fra enge og overdrev, der ikke gødes og dyrkes intensiv. Arealer der kun egner sig til græs, og som er rige på forskellige urter og græsarter. Ligeledes korn dyrket på vore egne marker og ”mask” fra lokalt bryghus. Mask er den maltede korn, der har været brugt til ølbrygning, og den indeholder masser af protein som dyrene bedre kan optage efter brygningsprocessen.
Jørgens opskrift på fedtfattigt kvalitetskød
Jeg producerer med omtanke for naturen, og for dyrenes ve og vel.
Sunde og optimale vilkår giver velsmagende og fedtfattigt kød.
Modermælk - Lys - Luft -
Naturligt Foder - Tyggetid
Simmentaler kalvene går på græs med moderdyrene i 8-10 mdr.
Kalvene får således både modermælk og græs helt fra starten af, og plads til badutspring sammen med andre kalve.
Derefter går de store kalve i åbne stalde med luft og naturligt lys.
Dyrene opfodres med hø og korn fra egne marker.
Både køer og kalve får tid til at tygge og fordøje det naturlige foder for en drøvtygger, hvilket giver sunde maver og friske dyr.
Lyset og luften i staldene betyder et minimum af sygdomme.
Markerne er drevet med øje for miljøet.
Jeg vægter de gamle principper med husdyrgødning og vekseldrift, og bruger derfor et minimum af salgsgødning og kemikalier på mine marker.
Vi har ikke højt-ydende produktion med videresalg af korn, men producerer kun foderkorn til eget forbrug.
Flere af vore græsarealer er ned til sø og vandløb og derfor helt uden brug af gødning og kemikalier. Det betyder mindre udbytte, men mere varietet grøntfoder med spændende frø til dyrene.
Det giver sunde marker, sunde dyr og dermed naturligt fedtfattigt kvalitetskød.
Naturplejekød. Hvad er det?
Naturplejekød er et nyt navn for en gammelkendt produktionsform, der består i at lade drøvtyggere som kvæg og får afgræsse arealer, der ikke egner sig til almindelige landbrugsdrift, som f.eks våde enge og sandede overdrev. Det er naturpleje.
Uden afgræsning vil disse arealer springe i buske, krat eller en tyk græsmåtte, der lukker af for alt lys til alle de lave urter og blomster, der ellers er baggrund for disse arealers biologiske mangfoldighed af blomster, insekter, fugle og dyr.
Men har vi ikke alle hørt, at klimaet bliver ødelagt af alle de bøvser og prutter, disse drøvtyggere afleverer som tak for mad?
Anne- Bodil Hald, der er senioforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, skriver i URT 33;4 nov. 2009 således:
"Grønt eller kød - svin eller okse?
Vi kan skære ned i udledningen af drivhusgasser fra vores mad og skal naturligvis gøre det. Vi kan starte med at spise sæsonens grøntsager, lokale produkter og mindre kød. Men vi bør betragte vor levevis helhedsorienteret.
Klimaforskere anbefaler f.eks at skifte fra oksekød til kød fra svin og kyllinger. Men produktionen af svin og kyllinger forurener vores natur og vandmiljø med næringsstoffer uden at bidrage til naturplejen. Både svin og kyllinger opfodres på foderstof, der for en stor del er importeret og dyrkes på marker, der kunne have brødfødt den lokale befolkning i f.eks. Sydamerika. Vi kan heller ikke spise mælkeprodukter og samtidig fornægte kødet, da en ko skal have en kalv om året for at give mælk.
Mens svin og kyllinger konkurrerer med os om fødevarer fra dyrket mark, behøver drøvtyggere ikke at gøre det. De er så sindrigt indrettet i deres fordøjelsessystem, at de kan nedbryde den cellulose, som alle planter er opbygget af. Det sker ved hælp af et unik samarbejde med nogle bakterier, de har i vommen.
Mennesket har lige som svin og kyllinger ikke disse bakterier.
Derfor er det vigtigt, at det kød vi spiser, primært kommer fra drøvtryggere, der græsser på steder, hvor der ikke kan dyrkes korn eller andre spiselige afgrøder til human føde. Sådanne græsgange finder vi på beskyttet natur som, strandeng, ferskeng, overdrev og hede. Her er friske blade og blomster til afgræsning eller hø.
De nævnte naturarealer er helt afhængige af naturpleje med græssende dyr, men ligger desværre mange steder hen uden pleje. Vore naturarealer taber derfor biologisk mangfoldighed og går tilmed til spilde som områder, der kunne producerer godt kalve-, okse-, lamme og gedekød til os.
Kød fra naturaeraler kan vi kalde naturplejekød"
En undersøgelse fra 2012 lavet af Irene Fisker Økologisk Landsforening, hvor hun har sammenlignet kød fra kalve, der som vore lever af græs, med traditionelle kalve opfodret med kraftfoder på stald viser, at det er græsset, der gør forskellen.
Græsningskalvene havde et højere indhold af E- vitamin og beta- caroten (A-vitamin) , desuden havde de en sundere fedtsyreprofil, med et højere indhold af essentielle fedtsyrer.
